19. januar 2018">

Flad mave – og stærk ryg. Hvordan og hvor hurtigt? - Birkerød/Sjælland
19. januar 2018

Flad mave og stærk ryg, Nymanns, Birgitte, Birkerød
Produkt beskrivelse

Flad mave – og stærk ryg. Hvordan og hvor hurtigt?
-et dagskursus for dig der vil (vide) mere.

Dato: fredag d. 19. januar kl. 09:30 - 16.00
Sted: Toftebakken 5, 3460 Birkerød
Underviser: Birgitte Nymann (www.birgittenymann.dk

Kom på kursus og lær det hele fra bækkenbunden og op. Vi taler, spørger, griner, snakker, træner, sveder, puster, stønner og lærer en masse om maver; om mavefedt, tarmene, blodsukkeret, stress og søvn. Og alt derimellem. Der er maaaaaange ting, der påvirker din maves størrelse. Og der er maaaaaange måder at få en fladere mave. Den måde der virker bedst er den der virker bedst for dig. OG det får du masser af ideer til - at få det til at virke for dig.

Du får bla. svar på:

Er det sukker, der gør dig tyk specielt på maven?
Eller er det mangel på søvn, der giver dig sukkertrang og muffintoppe?
Ved du, om du sover nok – og godt nok, imens du gør det?
Og hvad med alkohol? Hvad gør det ved maven og ved tarmene?
Og hvorfor er det sværere at holde vægten eller tabe sig, når man er stresset?
Ved du, om din fordøjelse er tip-top?
Måske er det dårlig fordøjelse, der gør din mave stor og hindrer dit vægttab, dræner dig for energi og giver dig væskeophobninger!?
Er det i virkeligheden væske der sidder på din mave – og ikke fedt? Lær at kende forskel.

Hvorfor er det svært (for nogen) at leve sundt, selvom om man har et ønske om det?
Hvis du vil leve sundere, hvorfor gør du det så ikke bare?
Ved du, at rygning giver øget fedtlagring på mave?
Kan du træne maven flad? Og hvorfor bliver ryggen stærkere af at maven er stærk og flad?

Kan du punktslanke dig? Så du taber mere fedt et sted end et andet?
Og hvor meget skal der til, før du kan se et resultat af anstrengelserne?
Ved du, at hvis dit taljemål er for stort, så har du forøget risiko for hjertekarsygdomme?
Ved du, at dit BMI kan være normalt og du kan stadig have forstørret risiko for sygdomme relateret til overvægt?

Og lær og hør meget meget andet, der ikke bare giver en sund mave, men også energi, overskud og velvære. 

Kurset er en blanding af foredrag og praktisk træning. Så husk træningstøjet. Vi skal nemlig også træne maven flad, hurtigt, nemt og effektivt – og hvor alle kan være med uanset form og figur, alder, skader og skavanker. Og alle går hjem med effektive træningsøvelser til at lave hvor som helst og når som helst.

Birgitte Nymann fortæller på levende vis om, hvordan man med små virkemidler kan gøre hverdagen, sundheden, form og figur bedre. Du får sundhed og livskvalitet serveret med et glimt i øjet og en ligefremhed, som gør tingene lidt mindre komplicerede at forstå. Små virkemidler med stor effekt!


Det får du for kun kr. 1695 kr.

- Kursusdag med blanding af foredrag og trænings-praktik med Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk

- Omfattende kursusmanual med information relevant for kurset samt 2 træningsprogrammer

- 2 trænings-videoer; Flad mave og Stærk ryg + Endnu mere Flad mave (værdi kr. 258)

- 1 redondobold (værdi kr. 79)


Gå hjem fra kursus med mindre taljemål!

På sidste kursus af samme slags var der mange, der gik hjem med et reduceret taljemål. De 4 der havde tabt flest centimeter på kurset havde tabt 5-6 centimeter. Lyder det for utroligt til at være sandt. Så kom selv og prøv! 


Kan man træne maven flad?

Den rigtige mave- og rygtræning kan gøre din mave flad, fast og flot. Samtidig kan, den rigtige mave- og rygtræning, give dig bedre fordøjelse, gøre dig kvit af rygproblemerne og forbedre din kropsholdning i alle de bevægelser, du laver. Og dyrker du andre træningsformer eller sportsgrene, vil du med stor sandsynlighed kunne mærke, at du bliver hurtigere, stærkere og bedre til det også – på grund af at du bliver grundlæggende stærkere.

Og ja, man kan træne sin mave flad, hvis den ikke har for stort et fedtlag og hvis man træner maven rigtigt. Uanset hvor meget fedt du har på maven, vil du kunne gøre dit taljemål mindre ved at lave de rette øvelser. Mavens inderste muskulatur (som man ikke kan se uanset hvor tynd man er) har en sammensnørrende virkning på taljen. Trænes mavens inderste muskler op til at fungere optimalt, så holder de mavens indhold inde og giver en god kropsholdning. Og du vil ret hurtigt kunne se resultat på taljens størrelse, når du laver de rette øvelser.


 

(se vores afbudsregler her)

995,00 kr 1.695,00 kr