Sådan opbygger du et slankeforløb

Slankeforløb, vægttab og kostvejledning – lær at skræddersy et slankeforløb, der dur

- med Birgitte Nymann


Målgruppe:: 
dig der har gennemført Nymanns Kostuddannelse

Lær at sammensætte en effektiv slankekur, et slankeforløb eller livsstilsforandringer, der giver vægttab, der kan skræddersyes til hvor din klient er, eller som kan bruges til et holdforløb.

Hvad er op og ned på slanketeorier og praksis? Hvad virker og hvad virker ikke – og hvorfor virker noget på noget og ikke på andre? Vi gennemgår de fysiske aspekter af et vægttab, så du får en forståelse for hvordan forskellige slankeprincipper virker. Du får ideer til hvordan du kan komme godt i gang med at lave slankeforløb for både individuelle og grupper. Du får tips og ideer til hvad man gør når vægttabet stagnerer. Hvad kan man gøre for at hjælpe klienter og slankeholdsdeltagere med at holde motivationen til målet er nået og bagefter. Du lærer om kalorietælling og andre metoder, der er populære. Ikke fordi du skal lære at bruge metoderne, men så du forstår teorierne bag.

Få mine bedste erfaringer til at hjælpe klienter til at slanke sig og lær en metode til at gå trinvis frem i vægttabsprocessen. En metode, der er gennemtestet på grupper i forløb over de sidste 5 år. Lær af mine succeser – og af mine fejl. Så du kommer meget hurtigere fra start og kan hjælpe mange flere.

Du bliver introduceret til hele slankeprocessen og vi gennemgår hele vores trinvis slankeproces som vi benytter på alle vores forløb. Du lærer hvordan du skræddersyr hvert enkelt forløb til dine klienter eller til deltagere på et holdforløb. Lær alt om hvad du skal tænke over og være forberedt på, når du vil arbejde med grupper og når du vil hjælpe dine klienter med at slanke sig nu og for altid.