Tab dig i etaper og hold vægten for evigt

RSS
Alt efter hvor meget du skal tabe dig kan du med fordel opdele vægttabet i etaper. Skal du fx tabe 10 kilo, kan det være en god idé at tabe de første 5 kilo og så stabilisere den nye vægt i 3-4-5 uger. Når du har haft en stabil vægt i et stykke tid, så tager du næste etape. Taber du bare det hele på en gang, så er det sværere at holde vægten nede på sigt.
Når din kropsvægt mindskes har du brug for generelt at spise mindre end før. Mæthedsfornemmelsen er bl.a. styret af hvor meget mad der ligger på tallerkenen. Er du vant til at øse en bestem mængde mad op på tallerkenen, så tager det lidt tid for øjnene at vænne sig til at der ligger mindre portioner og en anden sammensætning af mad på tallerkenen. Tiden er vigtig. Du blev ikke tyk på 3 måneder og du bliver heller ikke vedvarende slank på 3 måneder. Giv dig selv den fornødne tid til at gøre dit vægttab succesfuldt, så du kun skal tabe hvert kilo en gang.

Forrige indlæg Næste indlæg

  • Birgitte Nymann